Regionsrådsformand bliver ny formand i Kattegatkomitéen
Regionsrådsformand for region Midtjylland Anders Kühnau (S) er ny formand for Kattegatkomitéen.
Tidligere trafik- og miljøminister Jens Kampmann (S) forlader posten som formand for Kattegatkomitéen efter ti år.
Det bliver Anders Kühnau (S), regionsrådsformand for region Midtjylland, der nu skal stå i spidsen for komitéens arbejde. Det skriver Kattegatkomitéen i en pressemeddelelse.
”En fast Kattegatforbindelse vil få kæmpestor positiv betydning for arbejdsmarkedet, uddannelse og turismen – både i Jylland og på Sjælland. Jeg glæder mig til at bidrage til den forundersøgelse, der nu skal sættes i gang,” udtaler Anders Kühnau i pressemeddelelsen.