Topfolk fra Socialdemokratiet og Venstre vil undgå endnu en valgkamp om regionernes fremtid

REFORM: En ny regering skal satse på en bred aftale om sundhedsvæsenets fremtid, mener regionsformand og tidligere sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S). KL-formand Jacob Bundsgaard (S) bakker op og understreger behovet for at sikre økonomi til kommunernes sundhedsopgaver.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik både i 2011 og 2019 til valg på at nedlægge regionerne. Begge gange tabte han.

Men både Venstre og en kommende socialdemokratisk ledet regering har nu et ansvar for at få stoppet årtiers strid om, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes, så der skabes mere sammenhæng for de borgere, der har et forløb, som både involverer hospitalsindlæggelse og pleje i kommunen.

Det mener tidligere sundhedsordfører for Socialdemokratiet og nuværende formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen.  

Login