Regeringen lægger an til skrotning af sundhedsmål

FOREBYGGELSE: V-regeringen stiler mod at droppe de tiårs-mål for forbedringer af danskernes sundhed, som S-R-SF-regeringen fastsatte i 2014.

Helle Thorning-regeringens mål for en række forbedringer i danskernes sundhedstilstand i 2024 går en yderst usikker fremtid i møde.

Det viser et svar, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) har givet sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) via Folketingets Sundhedsudvalg.  

I svaret skriver Sophie Løhde, at regeringen godt holder liv i 52 af de forebyggelsesprojekter, som den foregående regering satte i gang, for at målene skulle nås. Det gør V-regeringen ved at fastholde en bevilling på 60 millioner til udbetaling i 2016 og 2017. Men det tyder ikke på, at den borgerlige regering vil holde fast i målene fremadrettet.

Login