Regering positiv over for Konservatives misbrugsforslag

STOFMISBRUG: Et af Konservatives beslutningsforslag på misbrugsområdet modtages positivt af regeringen. Venstre er skeptiske over for finansieringen.

Beslutningsforslagene omfatter oprettelse af to statsfinansierede og statsdrevne akuthuse, behandlingsplaner og lægesamtaler for stofmisbrugere samt udvidelse af ordningen med lægeordineret heroin.

To af beslutningsforslagene blev mødt med åbne arme af sundhedsminister Astrid Krag (SF).

"Ja, her synes jeg faktisk, at Det Konservative Folkepartis forslag om lægesamtaler, om behandlingsplaner og om udvidelse af heroinordinationsordningen er meget interessante, og de fortjener bestemt, at vi arbejder videre med dem. Det gav jeg da også udtryk for allerede i efterårets satspuljeforhandlinger, hvor jeg skitserede den videre proces, som jeg for nylig har bekræftet over for satspuljepartierne," sagde Astrid Krag.

Login