Rapport: Danmark har Europas 5. bedste sundhedsvæsen

UNDERSØGELSE: Danmark er faldet til en femteplads i ny sammenligning af de europæiske sundhedssystemer. Forebyggelsesindsatsen trækker ned, viser den årligt tilbagevendende rapport.

Danmark har et af Europas bedste sundhedsvæsner. Faktisk nummer fem i Europa. Det viser årets opgørelse fra den svensk baserede tænketank Health Consumer Powerhouse, der laver en årlig sammenligning og rangordning af de europæiske sundhedsvæsner.

Årets placering i rapporten kan både vurderes ud fra en negativ og en positiv vinkel. På negativsiden har Danmark tidligere været på en andenplads, men på positivsiden kan man sige, at Danmark tilbage i 2006 lå på en tiendeplads.

Samtidig er der meget tæt løb mellem de fem bedste lande, som fra toppen er Holland, Schweiz, Norge og så Finland på en fjerdeplads. Danmark lå i sidste års sammenligning på en fjerdeplads.

Login