Socialt udsatte mennesker går næsten aldrig til lægen. Men det er ikke, fordi de er raske

Det "uformelle" sundhedsvæsen er livsnødvendigt for socialt udsatte mennesker, der næsten aldrig dukker op hos lægen eller skadestuen. Sundhedsstrukturkommissionen bør komme med anbefalinger til, hvordan det parallelle sundhedsvæsen kan blive en del af det etablerede, skriver Kira West.

Der er desværre ikke noget nyt i, at der er meget stor forskel på, hvor længe de mest velstillede danskere lever i forhold til dem med de laveste indkomster og de største sociale problemer.

Derfor er det godt og vigtigt, at der er skabt fornyet fokus på den sociale og geografiske ulighed i sundhed.

Den seneste tid har DR fortalt, at danske mænd med høj indkomst lever 10 år længere end dem med lav indkomst. For kvinder er forskellen syv år. Det er blevet værre siden 1980'erne, viser tallene, som kommer fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Login