Psykologformand træt af skepsis over for psykologer

INTERVIEW: Formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, mener, at der stadig er en markant modvilje overfor at øge brugen af psykologer både inden og uden for hospitalerne. Det rammer patienterne, advarer hun.

”Det går den rigtige vej, men alt for langsomt.” Sådan sammenfatter Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, sin status for, hvordan det går med at bruge psykologernes kompetencer i det offentlige sundhedsvæsen.

”Der er stadig for stor fokus på brug af medicin i behandlingen. Samtidig er der stadig for lidt vilje til at uddanne og ansætte specialpsykologer i psykiatrien og bruge deres kompetencer. Og det er på trods af, at de regionale psykiatriske sygehuse har et stort behov for kvalificeret arbejdskraft. Og så mangler der stadig lettere adgang til psykologbehandling til eksempelvis angst og depression,” opsummerer Eva Secher Mathiasen.

Hun glæder sig på den anden side over, at psykiske sygdomme er blevet mindre stigmatiserende og har fået politisk fokus. Et fokus som sidste år kulminerede med en psykiatrihandlingsplan og et bredt politisk forlig til 2,2 milliarder kroner.

Login