Psykisk arbejdsmiljø får sin egen bekendtgørelse

NYHEDSANALYSE: Langstrakt forhandlingsforløb kulminerede torsdag med aftale om styrket arbejdsmiljø. Blandt andet får det psykiske arbejdsmiljø sin egen bekendtgørelse.

Regeringen har torsdag morgen præsenteret en politisk aftale om styrket arbejdsmiljøindsats. Alle partier på nær Enhedslisten er med i forliget, hvis centrale omdrejningspunkt er en forøgelse af Arbejdstilsynets ressourcer med ialt 460 millioner kroner frem til 2022.

"Vi har fået sat en tyk streg under, at vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og så har vi fundet midler til at sikre en mærkbar forhøjelse af bevillingen til Arbejdstilsynet, herunder til kontrollen med udenlandske virksomheder, så vi sikrer ordnede forhold på det danske arbejdsmarked," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Pensionsaftale sidste hængeparti
Processen frem mod en arbejdsmiljøreform strækker sig helt tilbage til marts 2017, hvor Troels Lund Poulsen nedsatte et ekspertudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som fik til opgave at komme med anbefalinger til en forbedring af arbejdsmiljøindsatsen.

Login