Psykiatere: Stadig efterslæb i psykiatrien

STATUS: Psykiatrien er under pres og svækkes af manglen på en national handlingsplan, langsigtede prioriteringer og stabil finansiering, mener formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Jeanett Bauer, mener ikke, at prioriteringen er fornuftig:

"Hver gang somatikken har fået 30 kroner ekstra i perioden 2000 til 2009, har psykiatrien fået 10 kroner. Men flere midler til psykiatrien bør jo betragtes som en investering fra samfundets side: For en del af de psykiatriske patienter vil hurtigere og mere intensiv behandling betyde, at de ikke kommer så langt ud, at de ender på førtidspension."

Presset på ressourcerne gør, at indsatsen må koncentreres om kerneydelserne. Og det har konsekvenser for andre vigtige områder, som for eksempel udvikling, forskning, pårørendeinddragelse og fokus på at undgå tvang, mener Jeanett Bauer.

Login