Prisvindende gennembrud i dansk kræftforskning

KORT NYT: Forskningsprojekt gør det muligt at se, om kræftbehandling virker efter to timer i stedet for to måneder som i dag.

Ved hjælp af en række nyudviklede sporstoffer til PET-scanning kan man - uden at udtage vævsprøver - bestemme, hvad der sker i kræftcellerne på molekylært niveau, når de behandles med nye typer af kræftmedicin.

På den måde kan man efter få timer forudse, om medicinen vil virke. Teknikken kan anvendes til hurtigt at teste nye lægemidler og til at skræddersy kræftbehandlingen til den enkelte patient. Faktisk kan teknikken reducere ventetiden fra to måneder til bare to timer. 

Resultatet fører til hurtigere og billigere udvikling af nye kræftlægemidler og kan dermed komme både dansk lægemiddeludvikling og kræftpatienterne til gode.

Login