Praktiserende læger ønsker bedre samarbejde med resten af sundhedsvæsenet

PLO vil have bredt fokus på forbedring af samarbejdet med resten af sundhedsvæsenet de kommende år. Det sagde formand Jørgen Skadborg i en tale på PLO's repræsentantskabsmøde lørdag, hvor han også lagde vægt på behovet for mange flere praktiserende læger.

Bedre trivsel for praktiserende læger er det vigtigste mål for PLO's bestyrelses arbejde, sagde PLO's formand Jørgen Skadborg i sin mundtlige beretning på PLO's repræsentantskabsmøde lørdag i Aalborg.

Samtidig slog han fast, at en del af vejen til bedre trivsel handler om bedre samarbejde i hele sundhedsvæsenet.

"Der er nu engang således, at vi som praktiserende læger kan og skal tillade os at have substantielle meninger om hele sundhedsvæsenets indretning på patienternes vegne. Hver gang, der er noget, der ikke fungerer tilfredsstillende, så rammer det patienterne, og når det rammer patienterne, så giver det mere arbejde og dårligere arbejdsvilkår for hver enkelt praktiserende læge," sagde Skadborg blandt andet i talen, hvor han også - igen - nævnte problematikken omkring afviste henvisninger.

Login