POP-gifte giver ikke børn ADHD og depression

KORT NYT: Der er ikke nogen sammenhæng mellem mængden af POP-miljøgifte i blodet hos gravide og deres børns risiko for at udvikle depression eller ADHD. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut.

Sådan er konklusionen i en ny dansk undersøgelse, Statens Serum Institut har foretaget i samarbejde med Center for Føtal Programmering. 

I undersøgelsen kiggede man på, om der var en sammenhæng mellem niveauet af persistente, organiske miljøgifte, også kaldt POP-stoffer, i gravides blod, og om deres børn senere hen udviklede ADHD eller fik en depression.

Herudover undersøgte man også, om man kunne se en forskel i børnenes karakterer fra folkeskolen. Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem højere målinger af POP-gifte i mødrenes blod og deres børns risiko for at udvikle lidelserne. 

Login