Politikerne vil gerne have folkesundhedsreform

NYHED: Hvis sundhedspolitikerne ellers kunne blive enige, blev vejen mandag banet for en folkesundhedsreform. Men partierne tror på vidt forskellige veje til at opnå bedre folkesundhed.

Kommunerne har ansvaret
"Nu er ansvaret for forebyggelse placeret ved kommunerne, og jeg er ikke i tvivl om, at det var rigtigt at lægge ansvaret der, hvor borgerne færdes. Vi har brugt mange ressourcer på at bringe ventelisterne ned. Nu er det på tide at kigge på forebyggelsen. Derfor vil vi også komme med et oplæg på det her område," siger Birgitte Josefsen (V).

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil også gerne forebygge, men finder det svært at finde pengene.

"Forebyggelse er et must. Men det er bare det at finde pengene til det. Vi skal bruge flere penge på forebyggelse. Vi kæmper altid for at få bevillinger der, hvor vi kan se, at det er nødvendigt," siger sundhedsordfører Birthe Skaarup.

Login