Patientskadeankenævnet taber i Højesteret

ERSTATNING: Nedsættelsen af forsikringsbeløbet til en døende kræftsyg kvinde var ulovlig, og Højesteret har således stadfæstet Østre Landsrets dom. I februar meldte den fungerende sundhedsminister ud, at en stadfæstelse ville betyde ingen ændring i erstatningsloven.

Kræftsyg kvinde havde ret til fuld erstatning fra Patientforsikringen. Det har Højesteret afgjort i sagen om den kræftramte kvinde, der af Patientforsikringen fik nedsat sit forsikringsbeløb med en tredjedel, fordi det var forventet, at hun ville dø inden for få år.

Alle syv højesteretsdommere var enige om dommen.

Den kræftramte kvinde døde i marts, men hun nåede at få medhold i Østre Landsret, der i januar underkendte Patientforsikringens og Patientskadeankenævnets kurs.

Login