Patientforeninger deler ud af sygdomsoplysninger

UDSTILLET: 17 ud af 20 foreninger under Danske Patienter har cookies på deres hjemmesider, som sender informationer om brugerne videre til marketingfirmaer. Et kæmpe problem, lyder det fra rådgiver i dataetik.

De danske patientforeninger deler vidt og bredt ud af personfølsomme oplysninger. Det slår en ny undersøgelse fast. Den viser, at 17 ud af 20 – eller 85 procent – af patient- og pårørendeforeningerne under Danske Patienter har tilladt cookies på hjemmesiden, der sender informationer om brugerne videre til tredjepart.

Og der er yderst problematisk, mener Pernille Tranberg. Hun står bag DataEthics Consulting, som rådgiver myndigheder, organisationer og virksomheder i etisk adfærd på nettet:

“Det er både sørgeligt og ærgerligt, at der ikke er en højere etik blandt de her patientorganisationer. Helbredsoplysninger er noget af det mest følsomme, der findes, og vi ved, at der er risiko for, at man bliver udstødt, hvis oplysningerne lander i de forkerte hænder,” siger hun.

Login