Patienter: Diabetikerne skal reddes igennem sundhedsvæsenets Bermuda-trekant

SATSPULJE: Den kommende handlingsplan på diabetesområdet skal gøre det klart, hvem der har det behandlingsmæssige og økonomiske ansvar for diabetespatienterne, mener man i Diabetesforeningen. PLO ser frem til at løfte behandlingen for diabetikernes andre sygdomme.

Folketingets partier høster ros for beslutningen om, at der skal laves en handlingsplan på diabetesområdet. Rosen kommer fra både regioner, PLO og patienter.

Diabetesforeningens direktør, Henrik Nedergaard, er særdeles positiv overfor politikernes skitse til handlingsplanen. Når man taler handlingsplaner, er der ofte afsat trecifrede millionbeløb til implementeringen af handlingsplanen. I dette tilfælde er der dog kun afsat 65 millioner over fire år i bevillinger, som ikke er varige. Det bekymrer dog ikke Diabetesforeningen. 

”Vi kan gøre det bedre for de samme penge. Der ligger meget evidensbaseret viden og retningslinjer på diabetesområdet allerede. En stor del af opgaven med handlingsplanen er at sikre, at den viden bliver brugt systematisk i hele sundhedsvæsenet,” siger Diabetesforeningens direktør, der længe har efterspurgt en ny handlingsplan på diabetesområdet.

Login