Over tre millioner dør af luftforurening om året
KORT NYT: Mere end tre millioner mennesker dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening, der blandt andet stammer fra landbruget. Uden indgriben kan tallet være fordoblet i 2050, viser ny undersøgelse.
Udendørs luftforurening leder hvert år til, at mere end 3,3 millioner mennesker dør for tidligt. Et tal, der vil være fordoblet i 2050, hvis der ikke gribes ind.
Det viser en ny undersøgelse i tidsskriftet Nature ifølge The Guardian.
Undersøgelsen viser, at den største kilde til luftforurening er afbrænding af træ og kul til opvarmning og madlavning. Det gælder særligt mange steder i Asien, mens det i Europa og USA også er udledninger fra landbruget, der er skyld i forureningen og leder til at mange dør for tidligt.