Opposition: Lille satspulje glemmer ngo'er

SATSPULJE: Regeringen har sat sig på en for stor del af satspuljen for 2014, inden forhandlingerne er kommet i gang. Det efterlader alt for få penge til organisationernes sociale arbejde, mener V, K og DF.

Det mener oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti inden forhandlingerne går ind i deres afgørende fase i denne uge.

Især Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, er stærkt kritisk over for regeringsudspil til satspuljen for 2014. Han mener, at den andel af puljen, der går til organisationers sociale arbejde, er alt for lille. 

"Pengene i satspuljen skal ud i organisationerne, der hjælper de mest udsatte. Alt for mange penge havner i ministeriet og kommer ikke videre. Satspuljen er til for de svageste, og derfor skal pengene også gå til de svageste," siger han.

Login