Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers (R) tale

DOKUMENTATION: Læs her et sundhedspolitisk uddrag af Margrethe Vestagers tale til Danske Regioners generalforsamling. Her understreger hun regeringens forventning om et stærkt, tværregionalt og kommunalt samarbejde på sundhedsområdet.

Jeg kan godt lide jeres tanker om målstyring og kvalitetsfokus. De ligger fint i tråd med regeringens ønsker om resultatfokus og prioritering af velfærdsydelser. I relation til sundhed betyder det, at vi skal prioritere ressourcer til de patienter, som har størst behov.

Derfor er vi blandt andet godt på vej med en differentieret behandlingsgaranti, så vi sikrer fokus på de mest alvorligt syge - også i forhold til hurtig og effektiv udredning. Og vi har nedsat et udvalg, som skal sikre, at de økonomiske tilskyndelser arbejder samme vej.

Samtidig vil jeg fremhæve, at det er centralt, at regionerne forsætter med at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten. Det gælder for eksempel på kræftområdet. Her er det selvfølgeligt ikke acceptabelt, at patienter et sted i landet venter, mens der er ledig kapacitet andre steder. Her skal samarbejdet på tværs af regionerne blive bedre.

Login