Nyt udvalg skal rådgive Krag om sikkert mediko-udstyr

MEDICO: Sundhedsministeren har inviteret en stribe organisationer til at rådgive om, hvordan man øger sikkerheden omkring mediko-udstyr. Lægeforeningen er positiv, mens Medicoindustrien frygter, at arbejdet bliver for overfladisk.

Kunstige brystimplantater, der viser sig at være utætte. Metalhofter, der udskiller giftige stoffer. Det er sager som disse med medicinsk udstyr, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) ønsker færre af i fremtiden. 

Astrid Krag har derfor nedsat et udvalg, der blandt andet skal komme med gode idéer til, hvordan medicinsk udstyr kan blive mere sikkert.

"Patienterne skal trygt kunne stole på, at det medicinske udstyr, som de får indopereret eller bruger i hverdagen, ikke er sundhedsfarligt," siger Astrid Krag om baggrunden for at nedsætte udvalget, der blandt andet vil bestå af repræsentanter fra Lægeforeningen, Danske Patienter og brancheforeningen Medicoindustrien.

Login