Nyt lægemiddel mod Parkinson

Et nyt lægemiddel til parkinsonpatienter er på vej. De aktive virkestoffer er allerede anvendte, men dette lægemiddel kombinerer dem i én tablet.

Lægemiddelstyrelsen mener derfor, at markedsføringen af Stalevo kan indebære behandlingsmæssige fordele, hvilket medfører en forbedring af sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark.

Den danske regering støtter derfor EU-Kommissionens forslag og anbefaler et dansk ja.

Stalevo tabletter er en ny kombination af allerede kendte og anvendte lægemidler mod Parkinsons sygdom. Præparatet består af levodopa, carbidopa og entacapone, hvor et kombinationspræparat af de to førstnævnte allerede findes markedsført. De tre aktive indholdsstoffer bruges allerede sammen i daglig klinisk praksis, men kan altså nu fås i én tablet.

Login