Nyt etisk nævn skal sørge for selvjustits

NYHED: Sundhedsaktørerne vil selv stoppe uetisk sammenblanding af interesser. Derfor har de underskrevet en aftale, som sætter fokus på samarbejdet inden for lægemiddelområdet.

Bred aftale indgået
Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Industriforeningen for Generiske Lægemidler samt Parallelimportørforeningen har indgået en fælles aftale om de indbyrdes regler for samarbejde på lægemiddelområdet.

De forskellige foreninger har også underskrevet en aftale om at etablere et nyt etisk nævn: Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL).

Nævnet skal holde øje med, at branchereglerne for samarbejde overholdes. Den nye samarbejdsaftale, selvjustitsaftalen, træder i kraft den 1. maj. Det nye etiske nævn kan påbegynde sit arbejde 1. januar 2008 - det skal dog lige godkendes af foreningernes generalforsamlinger.

Login