Ny definition skyld i fejlhistorie om dødfødsler

NYHED: Der er ingen stigning i antallet af dødfødte. Det stod ellers at læse i mange af landets aviser, men det er en fejl. Stigningen skyldes nemlig en ny definition.

"Artiklen er skrevet på et fuldstændigt forkert grundlag. Det er ikke et stigende problem. Tallet er steget, fordi definitionen er ændret og grænsen rykket," siger specialkonsulent Steen Rasmussen ved Sundhedsstyrelsen.

Der også beklager, at en af deres egne medarbejdere ikke var opmærksom på definitionsændringen og derfor udtaler sig om stigningen i artiklen.

Frem til 2004 definerede man dødfødsler mellem uge 22-28 som senaborter. Men man valgte at sætte grænsen ned, da det er den grænse stort set alle andre lande bruger, det er også den grænse som WHO anbefaler.

Login