Ny aftale styrker etikken på det danske medicinmarked

Aftalen skal sikre selvjustits og klare retningslinjer for samarbejdet mellem producenter, distributører og forhandlere af lægemidler. Aftalen fastsætter, at lægemiddelindustrien kun sponsorerer faglige arrangementer af videnskabelig eller apoteksfaglig karakter.

Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, NMI, skal føre tilsyn med lægemiddelvirksomhedernes overholdelse af aftalen. Som konsekvens skal lægemiddelvirksomhederne fremover indberette til NMI, hvilke arrangementer virksomhederne sponsorerer eller på anden måde tilrettelægger for apotekere og apotekspersonale.

Samtidig vil Industriforeningen for Generiske Lægemidler og Parallelimportørforeningen af Lægemidler tilslutte sig Lægemiddelindustriforeningens aftaler med Lægeforeningen. Det betyder, at også organisationernes arrangementer for læger, eksempelvis efteruddannelse og skriftligt informationsmateriale, ligeledes underlægges NMI’s kontrol.

Login