Nej til statslig styring af medicin



Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, afviser et forslag fra formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen, om at lade amterne udlevere lister over, hvilken medicin patienterne skal have.

"Dansk Folkeparti vil ikke være med til at lave nationale rekommandationslister, da vi på den led får statslig styring af medicin. Vi udvikler monopoler, og ordningen vil være fuldstændig konkurrenceforvridende overfor de medicinalfirmaer, der ikke kan få deres produkter på den nationale liste.

Vi vil samtidig se en dumping af priser fra de firmaer, der bliver holdt ude fra ordninationslisterne. På den måde vil man få et medicinmarked, der er helt umuligt at kontrollere. Dansk Folkeparti afviser denne usympatiske form for statslig kontrol. Indgrebet er uacceptabelt i forhold til lægernes frihed", fastslår Birthe Skaarup.

Login