Mindre adgang til gratis høreapparater

PRIORITERING: Regeringens kommende opstramning på området for høreapparater vil både mindske adgangen til gratis høreapparater og til tilskud til køb hos private aktører. Fornuftigt, lyder det fra to sundhedsøkonomer.

Færre offentligt betalte høreapparater. Det, forudser sundhedsøkonomerne Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen, bliver et af resultaterne af regeringens reform på området.

En reform, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) fremlagde før sommerferien, og hvor udkastet til lovforslaget netop er sendt i høring. 

Ud over at sænke tilskuddet, som danskerne kan få, hvis de vælger at få et høreapparat igennem en privat klinik, så varsler regeringen, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som ifølge sundhedsministerens udspil skal: "... se kritisk på kriterierne for tildeling af høreapparater, formålet er at skabe mere ensartethed i tildelingen," hedder det i pressemeddelelsen.

Login