Medicinpriser falder


Lægemiddelstyrelsen har netop offentliggjort ”Halvårlig redegørelse for prisudvikling på lægemiddelområdet – 1. halvår 2003”, hvori styrelsen redegør for udviklingen i apoteksindkøbspriserne på tilskudsberettigede lægemidler i 1. halvår 2003.

Sammenfattende viser redegørelsen, at der har været en faldende tendens for lægemiddelpriserne i 1. halvår 2003. Der har generelt været tale om moderate prisændringer af såvel europæiske gennemsnitspriser som danske lægemiddelpriser. De fleste prisændringer har været i størrelsesordenen +/- 10 pct.

Det generelle prisniveau her i landet, som i redegørelsen er opgjort ved hjælp af Lægemiddelstyrelsens mængdebaserede prisindeks for lægemidler, er faldet med 3,7 pct. i 1. halvår 2003. Tilsvarende er receptpligtige tilskudsberettigede lægemidler faldet med 4,8 pct. i den samme periode.

Login