Matas får nyt ledelsesteam

Matas’ nye ledelse skal sikre virksomhedens opfyldelse af ny vækststrategi.

Matas’ øverste chef har nu sat nye navne på det ledelsesteam, der skal få Matas til at opfylde vækststrategien ”Et fornyet Matas”, der blev lanceret i maj.

Søren Thomsen, der siden 2009 har arbejdet som skandinavisk direktør i Hunkemöller, bliver fra 1. august ny salgs- og driftsdirektør, mens Lise Ryevad er ansat i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør fra 1. oktober. Hun kommer fra en stilling som salgs- og marketingsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.

Samtidig bliver Katrine Benthien, der i dag er salgsdirektør i Matas, fra 1. august udviklingsdirektør, mens nuværende indkøbsdirektør Stig Nielsen forlader sin stilling ved udgangen af juni.

Login