Mange har udviklet AIDS ved HIV-konstatering

Ca. 14 pct. af de personer, der får påvist HIV for første gang, har allerede udviklet AIDS. Hidtil har man troet, at dette var langt flere end i f.eks. Sverige. Nye tal viser, at det ikke er tilfældet.

I dag har 14 pct. allerede udviklet AIDS, mens det tilsvarende tal i Sverige er tre pct. Det har fået flere til at kritisere det danske HIV-beredskab.

Nye tal fra det svenske Smittskyddsinstituttet viser imidlertid, at 12,2 pct. af de svenskere, der får påvist HIV for første gang, allerede har udviklet AIDS. Det oplyser sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg.

Der er ikke noget i de epidemiologiske data, der taler for at den svenske HIV/AIDS forebyggelse er bedre end den danske.

Login