Lungekræftpatienter venter fortsat alt for længe

NYHED: Det går fortsat alt for langsomt med at komme i gang med behandling af lungekræft. Selvom flere overlever efter en operation.

Alt for lille succes
Desværre viser rapporten også, at patienter med lungekræft i 2006 ventede længere på undersøgelse og operation end det, der er målsætningen i NIP. Kun tre ud af ti patienter får således behandling inden for den maksimale ventetid på seks uger.

Tallene er fra før, regionerne lavede særlige "forløbspakker", der skal leve op til målsætningen for ventetid. Men det er til gengæld fjerde år i træk, at tallene viser, at sygehusene ikke lever op til behandlingsfristen.

"I forhold til ventetiden skal vi gøre det bedre. Vi skal fortsat blive bedre til at lære af hinanden. Og jeg er også sikker på, at de initiativer, som er blevet sat i gang for at nedbringe ventetiden kommer til at virke," siger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, regionsrådsformand Orla Hav (S).

Kun cirka 7 pct. af patienterne er fortsat i live fem år efter, de har fået stillet diagnosen lungekræft.

Allerede i april meldte politikerne i Region Midtjylland ud, at processen skulle speedes op. Kun halvdelen af patienterne fik behandling inden for ventetidsgarantien.

Login