Lundbeckfonden uddeler 60 millioner til "dristige forskningsideer"
31 forskere har fået tildelt et millionbeløb fra Lundbeckfondens nye forskningspulje, LF Experiments.
I alt 293 forskere har ansøgt om midler fra Lundbeckfondens nye forskningspulje, LF Experiments, og nu er de 31 projekter, som løber med støtten, fundet.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
I alt 60 millioner kroner bliver uddelt med den nye forskningspulje til at støtte de 31 banebrydende ideer, der har potentiale til at "ændre måden vi ser verden på".