Lovforslag: En måneds behandlingsgaranti

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde onsdag et lovforslag, der skal nedsætte behandlingsgarantien til en måned.

Sent onsdag fremsatte sundhedsministeren et lovforslag, der skal give en behandlingsgaranti på en måned. Forslaget har allerede opbakning fra Dansk Folkeparti og forventes derfor at gå igennem.  

Lovforslaget
Med lovforslaget foreslår regeringen en række initiativer, som har til formål at gøre et godt dansk sundhedsvæsen endnu bedre ved at nedbringe ventetiderne på sygehusbehandling gennem en yderligere styrkelse af patienternes frie valg, og ved at effektivisere og kvalificere behandlingen gennem en stærk og visionær udvikling af fundamentet for det fremtidige sundhedsvæsen i de fem nye regioner.

I regeringsgrundlaget fra februar 2005 har regeringen som et af sine nye mål at nedsætte fristen til sygehusbehandling efter den udvidede fritvalgsordning fra to måneder til en måned. Som opfølgning herpå foreslår regeringen indførelse af en en måneds behandlingsfrist, der sigter mod, at flest mulige patienter skal have et behandlingstilbud hurtigst muligt.

Login