Løhde: Vi skal ikke skære familier med kræftsyge børn over en kam

Familier med kræftsyge børn, der får behandling i udlandet, oplever at blive behandlet forskelligt af regionerne. Løhde afviser at ændre reglerne fra centralt hold.

Familier med kræftsyge børn, der modtager behandling i udlandet, har ifølge sundhedsloven ret til at få dækket udgifter til transport, overnatning samt tabt arbejdsfortjeneste, når de ledsager deres barn i udlandet.

For nylig kom det frem, at flere familier oplever forskelle i adgangen til godtgørelser afhængig af hvilken landsdel, de bor i. For eksempel oplever forældrepar bosat i nogle kommuner, at kun den ene forælder kan modtage støtte i forbindelse med orlov, mens forældrepar i andre kommuner kan modtage støtte til begge forældre.

Og det vil Flemming Møller Mortensen (S) nu have ministeren til at handle på, så praksis fremadrettet bliver strømlinet på tværs af regionerne, og at det er den lægefaglige vurdering, der danner præcedens i afgørelserne.

Login