Lif: Helbredstjek er nødvendigt

NYHED: Det undrer Lif, at PLO så kategorisk afviser helbredstjek især fordi det ikke nødvendigvis behøver foretages af en læge.

"Det handler om, at vi skal have fundet de stille dræbere. Alt for mange danskere føler sig raske, men har eksempelvis for højt blodtryk. Og der er det ikke nok, at lægerne har mulighed for at indkalde til forebyggelsessamtaler. Der skal mere til," siger Henrik Vestergaard, der er chefkonsulent hos Lif.

Det er nødvendigt
Lif understreger, at de heller ikke ønsker, at alle raske danskere fra nul til død skal til et helbredstjek. De fastholder i stedet, at en mere opsøgende indsats er nødvendig, hvis der skal gøres en ordentlig forebyggende indsats.

"Dagsordenen er ikke, at alle de raske skal til lægen. Afvisningen fra PLO minder mest om en fagpolitisk afvisning, der er jo ingen, der siger, at det skal være en læge, der tager blodtrykket. Man kunne godt give tilbudet fra kommunernes sundhedscentre og have andet sundhedspersonale i spil," siger han.

Login