Læger og Patienter frygter, at regioner løber tør for penge til fedmeoperationer

PRIORITERING: Både Danske Patienter og LVS er stærkt kritiske over for regeringens og regionernes aftale omkring fremtiden for fedmeoperationer. Faglige argumenter bruges til at camuflere rene økonomiske prioriteringer, kritiserer de to foreninger.

Hold lægefaglige termer ude af politiske aftaler, der reelt bunder i, at politikerne ikke ønsker at bruge penge på en bestemt patientgruppe eller sygdom. Sådan lyder den kontante opfordring fra formanden for de Lægevidenskabelige Selskaber, Henrik Ullum, i kølvandet på den aftale, som regeringen og regionerne har indgået omkring fedmeoperationer i økonomiaftalen for 2017.

Økonomiaftalen betyder at regeringen, som lovet til regionerne, har sikret regler, der begrænser adgangen til fedmeoperationer.

”De burde have skrevet i aftalen: På grund af pengemangel og politiske prioriteringer, har vi fået udarbejdet visitationsretningslinjer, der skal sikre, at udgifterne til fedmeoperationer ikke stiger. Det havde været mere ærligt,” siger Henrik Ullum.

Login