Læger kritiserer kræft-ventetider

KRÆFT: Sundhedsstyrelsen har offentliggjort regionernes tal på overskridelser af ventetider for kræftpatienter feburar 2012. Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse er ikke tilfredse og kræver handling.

Helt uacceptabelt. Sådan lyder Lægeforeningens reaktion på, at der stadig er kræftpatienter på venteliste, som ikke henvises til sygehuse med kortere ventetid.

"Det afslører med al tydelighed, at regioner og sygehuse ikke ser på sundhedsvæsenet som en helhed," siger Mads Kock Hansen, formand for Lægeforeningen, og fortsætter: "Det er helt uacceptabelt, for det er patienterne, som det går ud over." 

Ingen henvisninger til andre sygehuse
Lægeforeningens reaktion kommer efter, at Sundhedsstyrelsen har offentliggjort de første månedlige indberetninger fra regionerne om maksimale ventetider for kræftpatienter. I februar 2012 har der været 68 tilfælde af overskridelser af ventetiderne. 55 af overskridelserne var i Region Syddanmark og de resterende 13 i Region Nordjylland.

Login