KU og erhvervslivet samarbejder om vaccineteknologi

VACCINE: Københavns Universitet og det biofarmaceutiske firma Okairos opretter samarbejde om kliniske tests af nye vaccineplatforme.

I en udviklings- og kommercialiseringsoptionsaftale opretter Københavns Universitet et samarbejde mellem den unge universitetsforsker i vaccinologi Peter Holst og det biofarmaceutiske firma Okairos. 

Således får forskergruppen adgang til firmaets bioteknologiske redskaber, hvilket ifølge Peter Holst vil gavne hans forskning i stor stil. Okairos har i forbindelse med samarbejdet fået en række vacciner, som skal testes i kliniske forsøg. 

Erhvervssamarbejdets byggesten er en opfindelse, som KU har patenteret.
Opfindelsen blev begået af Peter Holst, lektor Jan Pravsgaard Christensen fra Laboratorium for Infektionsimmunologi og professor Allan Randrup Thomsen fra Afdeling for Eksperimentel Virologi efter mere end seks års intens forskning i dyremodeller med forskellige infektions- og cancermodeller. 

Login