Kruckow og Jakob Axel: Sygeplejersker skal have mere ansvar

KRONIK: Connie Kruckow og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen skriver i en fælles kronik om deres mål for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Sygeplejersker er helt centrale, hvis målet skal nås, mener de.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, skriver i Berlingske Tidende onsdag i en kronik om deres fælles visioner for et sundhedssystem i verdensklasse.

De to er enige om, at der skal vedtages en national handlingsplan med konkrete mål for indsatsen. Samtidig skal sygeplejerskerne have en central rolle i indsatsen for forebyggelse.

"Der er ingen tvivl om, at sygeplejerskerne bliver helt centrale i den indsats, og at det er oplagt at overlade flere forebyggelsesopgaver til sygeplejerskerne," fastslår de to kronikører.

Der skal være et bedre samspil mellem sygehusene og det kommunale sundhedsvæsen, særligt for at sikre et mere sammenhængende forløb for patienterne, der har brug for behandling eller bliver indlagt. Det skal blandt andet ske ved, at flere sygeplejesker bliver i stand til at arbejde på tværs af sektorer.

Sygeplejersken skal afløse lægen i mindre kompliceret behandling
Formanden for sygeplejerne og sundhedsministeren er enige om, at det er vigtigt at udnytte sundhedspersonalets kompetencer bedst muligt.

Login