Krav for store til virkeligheden

Stres har afløst hårdt fysisk arbejde, som det største problem for landets sygeplejersker, mener næstformanden i DSR.

Stres er blevet det største problem for danske sygeplejersker.

”Situationen er i øjeblikket, at stres fylder mest i sygeplejerskernes hverdag. Sådan var det ikke for år tilbage, da tunge løft og hårdt fysisk arbejde var det største problem,” siger Grete Christensen, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR). Hun er den politisk ansvarlige, når det handler om arbejdsmiljø. Netop arbejdsmiljøet på landets sygehuse har længe været under pres.

”Årsagen er, at ministeren har et højt ambitionsniveau, men ikke lever op til det, når det skal finansieres. Budgetterne har længe været for stramme. Der er mangel både på læger og sygeplejersker, og det effektivitetskrav, der hele tiden forventes, skaber presset. Man kan ikke bare bruge LEAN management principper, når det handler om omsorg og menneskelig kontakt,” siger Grete Christensen.

Login