KRAM-undersøgelsen er i gang

NOTE: Første by er gået i gang med at undersøge befolkningen for KRAM-faktorerne. Aalborg er første kommune, der har inviteret borgerne til at få tjekket deres sundhed.

Skaber sundhedsprofil for byen
"Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og undersøgelserne ved KRAM-bussen vil indgå i en sundhedsprofil, som kommunen kan anvende som udgangspunkt for planlægning af fremtidig sundhedspolitik og sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser. Resultaterne vil desuden indgå i en samlet database, der vil udgøre et særdeles værdifuldt grundlag for fremtidige forskningsprojekter," oplyser Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen er en del af en større undersøgelse, der gennemføres i 12 kommuner over hele landet. Interesserede kommuner kan stadig nå at melde sig inden 1. maj. Projektet foregår i 2007-08 med Aalborg Kommune som pilotprojekt.  

KRAM-undersøgelsen laves af Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Undersøgelsen er sat i gang af Det Nationale Råd for Folkesundhed og betales af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Login