Krag høster ros for sundhedsmål

FOREBYGGELSE: Læger, patienter og eksperter roser regeringens sundhedsmål. Flere af dem mener dog, at nogle af målene kunne have været mere ambitiøse, ligesom øget brug af afgifter efterlyses.

Skærp gerne målene om færre rygere og alkoholmisbrugere. Og få så gang i nogle mere håndfaste redskaber til virkelig at rykke på forebyggelsen. Sådan lyder noget af kritikken fra de eksperter og sundhedsaktører, der generelt har stor ros til sundhedsminister Astrid Krag (SF) for overhovedet at sætte syv mål med tilhørende sigtelinjer, hvor der er sat tal på den ønskede forbedring af danskernes sundhedstilstand over ti år.

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, dr.med. Morten Grønbæk, peger på, at det er første gang, at der i Danmark er sat så konkrete mål for danskernes sundhedstilstand på en helt stribe områder.

"At regeringen også har sat mål for at sænke den sociale ulighed på sundhedsområdet og for mental sundhed er rigtigt godt. Og så er det nyt i Danamark, men også internationalt," siger Morten Grønbæk.

Login