Kræftens Bekæmpelses Hæderspris går til pionerer inden for den palliative indsats

Overlæge og professor Mogens Grønvold og overlæge og professor Per Sjøgren modtog fredag eftermiddag Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2022. De fik prisen for deres vedholdende arbejde for at løfte den palliative indsats i Danmark.

To faglige fyrtårne blev fredag eftermiddag hædret, da de modtog Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2022.

"Kræftens Bekæmpelse vil gerne anerkende Mogens Grønvold og Per Sjøgrens store arbejde for at løfte den palliative indsats i Danmark og for at fokusere på at øge livskvaliteten for alvorligt syge patienter og deres familier. De er pionerer inden for palliation," sagde Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, da hun overrakte Hædersprisen på Rigshospitalet ved et afskedssymposium for Per Sjøgren i anledning af hans pensionering.

Mogens Grønvold er professor ved Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg Hospital. Han er desuden initiativtager til og formand for Dansk Palliativ Database, der omfatter data fra alle patienter, der henvises til specialiseret, palliativ indsats i Danmark.

Login