Kræft dominerer årets finanslovsaftale på sundhedsområdet
ØKONOMI: Med finanslovsaftalen for 2017 er Kræftplan IV stort set realiseret, som regeringen foreslog i sommer. Det samme er tilfældet for regeringens øvrige mindre sundhedstiltag. Dermed er der meget få nye penge til de andre områder af sundhedsvæsenet, vurderer sundhedsøkonom og Lægeforeningen. Danske Regioner roser regeringen.
Regeringen kan sætte et hak ud for et at de centrale løfter i valgkampen: en ny kræftplan, der sikrer større kapacitet, bedre behandlinger, hurtigere udredning af kræftpatienterne, som også kan forvente en mere individualiseret behandling.
Flest penge bliver brugt på øget kapacitet med 1,1 milliarder over de næste fire år inden for behandling og diagnostik. Samtidig er der via satspuljen afsat 331 millioner til blandt andet palliation og rehabilitering over de kommende år. Desuden er regeringen sammen med finanslovspartierne, DF, LA og K blevet enige om at satse 160 millioner på mere inddragelse af kræftpatienterne over fire år.
Aftalen betyder, at kræftområdet løftes med 2,2 milliarder over de kommende fire år eller 1,5 milliarder – alt efter om man regner tidligere indgående aftaler med. Dermed har regeringen som planlagt fået den økonomiske del af sin kræftplan i hus via finanslovsparterne i blå blok og satspuljepartierne, som er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.