Kort ventetid på kemoterapi er afgørende

KRÆFT: Få ugers ekstra ventetid på kemoterapi efter en tarmkræftoperation er afgørende for chancen for at overleve.

Efter en tarmkræftoperation betyder få ugers ekstra ventetid på kemoterapi øget risiko for at dø. Risikoen er 14 pct. større for at dø, hvis kemoterapien først gives efter otte uger istedet for efter fire uger, og 30 pct. højere hvis der går 12 uger. Det viser en gennemgang af videnskabelige undersøgelser offentliggjort af tidsskriftet JAMA.

Der gives ofte kemoterapi til patienter med kræft i tyktarmen, efter de er opereret for at forhindre enkelte celler i at sprede sig og dermed give tilbagefald af sygdommen.

I det danske pakkeforløb for tarmkræft hedder det, at kemobehandlingen skal begynde 15-20 dage efter operationen, og denne undersøgelse understreger derfor nødvendigheden af, at kræftpakkerne følges, mener Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Login