Kommuner går sammen om genoptræningsplaner

Når patienter bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan i hånden, bliver opgaven ofte løst af kommuner i fællesskab.

Ifølge foreløbige tal fra Kommunernes Landsforening (KL) havde 40 pct. af kommunerne i 2007 aftaler med andre kommuner, med private leverandører eller med regionerne, mens cirka 50 pct. forventer at gøre det i 2008.

Svar på kritikken
Og den model kan både være til gavn for patienterne og samtidig et modsvar mod den kritik, som kommunerne har fået for for lange ventetider og for skrabede tilbud om genoptræning. Ikke mindst når antallet af genoptræningsplaner næsten er tredoblet på tre år, siger Tove Larsen (S), formanden for KL's Social - og sundhedsudvalg.

"Hvis eksempelvis mindre kommuner finder sammen om at tilbyde genoptræningsydelser, er det bedre udnyttelse af de få ressourcer, som kommunerne har. Og samtidig kunne det være med til at afhjælpe kritikken," siger Tove Larsen.

Ifølge Mai-Britt Winther, konsulent i KL, er det typisk mindre kommuner, der går sammen og løser en genoptræningsopgave, fordi mindre kommuner ikke har mulighed for at få et tilstrækkeligt antal patienter på en bestemt sygdomsgruppe til at kunne løfte opgaven alene.

KL: Regionerne sender regningen videre
Kommunerne overtog fra den 1. januar 2007 ansvaret for genoptræningen af patienterne, men det er stadig sygehusene - og dermed regionerne - der alene laver genoptræningsplanerne.

Og det faktum, at regionerne ikke længere skal betale regningen er en af grundene til, at antallet af planer er steget fra knap 20.000 i 2004 til over 50.000 i de første tre kvartaler i 2007, siger Tove Larsen.

"Det er kommet betydeligt flere planer end forventet. Og den logiske forklaring på stigningen er, at sygehusene har en trang økonomi. Og hvor lægerne før udskrev regningen til sygehuset, udskriver de nu regningen til kommunen," siger Tove Larsen.