Kommuner føler sig glemte i finanslov

FINANSLOV: Kommunernes sundhedsopgaver underprioriteres i finanslovsaftalen, og det har konsekvenser for både patienter og samfundsøkonomi, mener KL.

Formand for KL's Social og Sundhedsudvalg Anny Winther siger: 

"Det nære sundhedsvæsen skal forebygge unødvendige indlæggelser og aflaste sygehusene. Det er til gavn for både patienter og samfundsøkonomien. Men desværre er den politiske vilje til at investere i det nære sundhedsvæsen svær at få øje på."

Ifølge Anny Winther er der stor efterspørgsel blandt borgerne efter nære sundhedstilbud af høj kvalitet. Men med undtagelse af et løft til de ældre medicinske patienter, er det ønske ikke imødeset i finanslovsaftalen.

Login