Københavns Universitet: Vi forbereder ikke fremtidens læger godt nok til den kommende klima- og sundhedskrise

Medicinstuderende skal undervises i, hvordan planeten og dyrenes sundhedsudfordringer også er vores sundhedsudfordringer, samt at sygdomsbilleder andre steder på kloden om ikke længe kan findes på vores breddegrader, skriver Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen.

Klimakrisen er en af vor tids største sundhedsudfordringer. Det har både WHO og en lang række eksperter slået fast for længe siden. Nye sygdomme vil opstå, mens kendte sygdomme vil migrere. Det sker samtidig med, at klimaflygtninge, ekstremt vejr og humanitære kriser vil sætte vores sundhedsvæsen under yderligere pres.

For at blive i stand til at behandle og begrænse de sundhedsmæssige konsekvenser af klimakrisen, kræver det, at vi har den nødvendige viden, både om det nye sygdomsbillede og om sundhedsvæsenets egen rolle i krisen. 

{{quote:152948:R}}

Det er kort sagt en udfordring, som vi skal tage meget alvorligt og være parat til at håndtere. Derfor har det aldrig været vigtigere, at de medicinstuderende i Danmark modtager undervisning, der gør dem klar til en morgendag, hvor de skal navigere i de nuværende og kommende sundhedsudfordringer.

Login