KL: Vi må ensrette sundhedsområdet

NY KURS: Det skal være slut med forskellighed på det kommunale sundhedsområde, fastslår KL's sundhedsformand, der også lover langt mere fokus på metoder med dokumenteret effekt.

Kommunerne slår ofte et slag for friheden til at finde egne løsninger lokalt. Men står det til KL, skal kommunerne i de kommende år arbejde benhårdt på at ensrette de kommunale sundhedstilbud lige fra hjemmepleje af udskrevne patienter til forebyggelse og behandling af kronikere.

Kommunerne er nemlig nødt til at følge trenden fra sundhedsvæsnet, hvor man i årevis har arbejdet på at sikre, at der kun bliver benyttet behandlinger med dokumenteret effekt, samt at borgerne får ens behandling over hele landet, lyder det fra KL.

"For læger og patientforeninger er forskellighed et udtryk for, at nogle borgere får en ringere behandling end andre. Det kan vi ikke holde til. Hvis kommunerne skal være en stærk og tillidsvækkende del af sundhedsvæsenet, må vi blive mere ensartede i vores sundhedsindsatser, end vi er i dag," sagde Anny Winther, der er formand for KL's social-og sundhedsudvalg i går til KL's konference om kommunernes fremtidige rolle i sundhedsvæsnet.

Login