KL og Ældre Sagen roser demens-satsning

DEMENS: Både Ældre Sagen og KL er positive over for regeringens plan om at løfte demensområdet med 100 millioner. Begge organisationer er klar med råd om, hvordan de skal bruges.

Ældre Sagen er overrasket, og KL er positiv, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fortalte i sin åbningstale, at regeringen vil bruge 100 millioner kroner ekstra på demensområdet.

"Det er en god nyhed, at regeringen vil prioritere mennesker med demens, så de kan få en bedre hverdag. Og med en voksende ældrebefolkning vil stadig flere også få demens i årene fremover," siger formand i KL Martin Damm (V).

I samme åndedrag efterspørger Martin Damm også, hvordan pengene til satsningen konkret skal anvendes, da statsministeren kun røber, at millionerne skal bruges til, at demente får en bedre hverdag.

Login