Journalister bag kræft-afsløring vinder Cavlingprisen

Det blev DR-journalisterne Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg, der vandt Cavlingprisen 2023 for deres afdækning af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital.

"I vinderproduktionen bliver ordet skandale nævnt flere gange, og sjældent har ordet været så velvalgt. Det er virkelig en skandale."

Sådan sagde Cavlingkomitéens formand, Didde Elnif, om vinderprojektet, da Cavlingprisen 2023 blev uddelt på Arbejdermuseet i København. 

Vinderprojektet lavet af DR-journalisterne Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg har i en serie af indslag og artikler afdækket kritisable forhold på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter ventede for længe, uden det blev indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Login